Fiberbeton
Let, formbart, elegant
Fiberbeton, også kendt som glasfiberarmeret beton (Glass Fiber Reinforced Concrete – GFRC), er et alsidigt og unikt byggemateriale, der åbner for en verden af kreative muligheder i byggeriet. Glasfibrene fungerer som armering og giver materialet en ekstraordinær sejhed, hvilket gør det muligt at skabe ultraslanke konstruktioner med stor designfrihed.
Vi kan hjælpe jer med
Fiberbeton er det oplagte valg, når du har brug for:
- Delikate og præcise overflader med et eksklusivt udtryk
- Stor designfrihed til unikke former, farver og komplekse geometrier
- Letvægtskonstruktioner, der letter monteringen
- Et materiale, der ikke korroderer, da det hverken indeholder stålfibre eller -armering
- Kvalitet i klasse A iht. DS 1065.1
Vi leverer detaljen, der fuldender byggeriet…
Vi skaber løsninger, der passer til ethvert projekt – fra nybyggeri til renovering, fra unikke specialenheder til store serier. Uanset projektets omfang er vi en engageret sparringspartner, der bidrager med dybdegående viden om materialer, overflader, farver og tekniske egenskaber.
Vi samarbejder tæt med entreprenører, elementfabrikker, arkitekter og smede for at sikre, at hver løsning er skræddersyet til projektets krav. Vores mål er altid at forene det arkitektoniske udtryk og projektets identitet med høj kvalitet og præcise økonomiske rammer – uden kompromiser.
- Brystninger
Brystninger
- Møbler
Lysabsorberende element – Hyllie Station
- Facader
Facader – Mellem Broerne
- Trin og reposer
Trin – Experimentarium, Hellerup
- Brystninger
Brystninger – Boyesgade, Frederiksberg
- Møbler
Bænk – Dampvæveriet
Vi har en vidtfavnende produktpalette, der ikke lader sig begrænse til de mest gængse produkter: altaner, brystninger, facader og trapper. Vi kaster os også gerne ud i alverdens specialprodukter, hvor det giver mening at udnytte fiberbetonens fantastiske egenskaber til unikke løsninger med lækre overflader og velgennemtænkte, bygbare produkter.
Siden starten af 70’erne har Magnus Holm produceret betonelementer, og siden 1987 har vi specialiseret os i fiberbeton og bringer mere end 30 års erfaring og faglig stolthed ind i vores arbejde.
Med moderne produktionsteknologi og et dedikeret team af fiberbetonentusiaster er vi en del af CRH Danmark og klar til at udvikle unikke løsninger, der udnytter fiberbetonens mange muligheder.